Rengøringsservice Danmark A/S er glade for at kunne fortælle, at vi fremover udfører rengøring hos KLAR Forsynings samlede administration i Køge, samt på renseanlæg i Køge og de nærliggende kommuner.

 

KLAR Forsyning transporter og behandler spildevandet for mere end 150.000 kunder i Greve, Køge, Solrød og Stevns kommuner, både husholdninger og virksomheder, som er tilsluttet den offentlige kloak.

 

Hos KLAR Forsyning arbejdes der aktivt med klima og bæredygtighed, hvilket gør rengøringsaftalen med Rengøringsservice Danmark A/S til et perfekt match. Vi har siden 2016 været svanemærke-certificeret, og dermed kan vi leve op til høje miljøkrav og bruge svanemærkede produkter, hvor det er muligt.

 

Vi ser frem til samarbejdet med KLAR Forsyning.