I dag var årets første arbejdsdag for mange. Hos Rengøringsservice Danmark har vores medarbejdere dog været i gang hen over julen og nytåret også. Og derfor bliver man bare ekstra glad over at møde ind til sådan en besked fra morgenstunden:

”Jeg møder hver morgen kl. 6.30 det par som gør rent på Vibenshus Runddels Metrostation. Denne besked er ment som en kæmpe ros til de to. Jeg har aldrig set så grundig og dedikeret rengøring, som samtidig udføres med et smil. Jeg har tænkt på at skrive denne besked i et stykke tid, og da de var i gang her til morges, tænkte jeg at det måtte være nu. Dem der gør rent i vores samfund, har også brug for et klap på skulderen, og det synes jeg at parret skal have.”

Vi siger mange tak for de fine ord der er givet videre, og kunne ikke være mere enige. Lad 2023 blive året med flere positive tilkendegivelser generelt, og et klap på skuldrene til dem der fortjener det. 👏

Godt nytår!